Ørsted, den danske globale leder inden for havvind, har mildnet sin holdning til indkøb af kinesiske vindmøller og gentagne gange signaleret åbenhed over for ideen, hvilket har trukket bred opmærksomhed i hele Europas vindindustri. Flere industrianalytikere hævder, at dette skift er langt mere end en simpel indkøbsbetragtning - det tjener som et wake-up call for Europas kæmpende indenlandske vindmølleproduktionssektor.
Som Europas mest fremtrædende vindudvikler betragtes Ørsteds indkøbsstrategi for udstyr bredt som en industriklokke. Tilbage i januar indhentede danske medier et internt revisionsdokument fra selskabet, der afslørede, at det vurderede gennemførligheden af at installere kinesiske møller allerede i 2029. Under offentlige optrædener i maj og juni udelukkede Ørsteds administrerende direktør aldrig muligheden helt. Han sagde kun, at der ikke var nogen umiddelbare planer om at købe kinesisk hardware, mens han bekræftede, at firmaet ville holde tæt styr på kinesisk turbineteknologi og markedsudvikling.
Roden til Ørsteds skiftende holdning ligger i den voksende omfattende konkurrenceevne for kinesiske vindmøller, et synspunkt deles af førende industrianalytikere. Endri Lico, hovedanalytiker hos Wood Mackenzie, bemærker, at europæiske vindudviklere i stigende grad henvender sig til kinesiske producenter af originaludstyr (OEM'er). Kinesiske turbineproducenter har store fordele takket være fuldt udviklede indenlandske forsyningskæder, rigelig produktionskapacitet og midlertidige overkapacitetsdrevne fordele. Deres produkter kommer med væsentligt lavere produktionsomkostninger og langt hurtigere leveringsplaner sammenlignet med vestlige modparter. Derudover gentager kinesiske firmaer turbineteknologi med høj kapacitet i et hurtigere tempo og fører an i enhedseffektklassificeringer, hvilket gør det muligt for oversøiske projekter at reducere omkostningerne og øge effektiviteten over hele linjen.
Ikke desto mindre er Ørsted fortsat forsigtig og tøvende med at afslutte eventuelle indkøbsaftaler direkte. Per Hansen, investeringsøkonom hos det nordiske finansselskab Nordnet, forklarer, at denne forsigtighed stammer fra virksomhedens unikke ejerskabsstruktur og risikostyringsimperativer. Majoritetsejet af den danske stat er Ørsted ikke en rent kommerciel virksomhed, og dens beslutninger skal balancere rentabilitet, indenlandske produktionsjob og regionale energipolitikker. De fleste af dets flagskibsprojekter er placeret i hele Europa, hvilket kræver, at virksomheden opretholder partnerskaber med lokale forsyningskæder. Som en statsstøttet energiaktør skal den desuden undgå offentlig tilbageslag og politiske risici, der kunne opstå fra forhastede indkøbsbeslutninger, hvilket begrænser dens kommercielle vurdering til forsigtige grænser.
Ifølge Per Hansen har Ørsteds åbne holdning betydelige benchmark-implikationer for hele sektoren. Han understreger, at skulle den europæiske industri-frontløber komme videre med kinesiske turbineordrer, ville det sende et stærkt signal: Europas indenlandske vindudstyrs konkurrenceevne er i støt fald. Europas langvarige dominans inden for vindteknologi og -fremstilling bliver hurtigt udhulet af Kina, hvilket svækker kontinentets globale indflydelse inden for avanceret vindproduktion. Ujævne konkurrencevilkår på internationale markeder forværrer presset på vestlige producenter, som længe har kæmpet med omkostnings- og kapacitetsbegrænsninger.
Iagttagere fra industrien antyder også, at Ørsteds blødere retorik indeholder et strategisk forhandlingsmotiv - at presse europæiske turbineleverandører til at opgradere produktkvaliteten og skære priserne ned. I sidste ende har tiltaget til formål at tvinge Europas indenlandske forsyningskæde til at fremskynde omkostningsreduktionen og genopbygge sin konkurrencefordel.
